
Vaniljekranse: Lækker og hurtig opskrift
Oversigt og artiklen
Vaniljekranse er – ligesom brunkager og pebernødder – efterhånden fast inventar i småkagedåsen, så snart vi runder julemånederne. Heldigvis er vaniljekranse ikke vanskelige og lave, og derfor får du herunder en simpel og hurtig opskrift på lækre vaniljekranse.
Det skal du bruge:
Nedenstående ingredienser og mål resulterer i omtrent 35 vaniljakranse.
- 250 gram hvedemel
- 75 gram mandelmel
- 1 æg (gerne stort)
- 180 gram sukker
- 200 gram smør
- 0,5 vaniljestand (gerne polynesisk vaniljestang, da de giver den stærkeste vaniljesmag)
Det skal du gøre:
- Start med at tænde din ovn på 200 grader (varmluft) og tag gerne dit smør ud af køleskabet, da det gerne må have stuetemperatur, når du skal bruge det.
- Skær herefter din vaniljastang på langs og skrab kornene ud med din kniv. Mas herefter kornene sammen og bland dette sammen med lidt almindelig sukker. Dette hjælper med at få de resterende korn skilt ad.
- Rør herefter dit sammenblandede vaniljesukker sammen med sukker og smør i en skål. Når du har rørt dette sammen, rører du ægget i efterfulgt af hvedemel og mandelmel. Ælt herefter blandingen godt sammen.
- Når dejen er æltet godt sammen, kommer du denne i en sprøjtepose (gerne stof) med en stjernetylle i størrelse 12. Stjernetylle er med til at give vaniljekransene deres karakteristiske form. Vil du have dine vaniljekranse lidt mindre, kan du blot anvende en mindre størrelse.
- Sprøjt herefter dejen ud i kranse med en diameter på omtrent 5 cmm – sprøjt gerne kransene ud på en bageplade med bagepapir, da du på den måde er fri for at flytte rundt på dem inden de skal i ovnen. Husk af lave mellemrum mellem dine vaniljekranse, da det hæver ved afbagning.
- Bag herefter dine vaniljekranse i 10-12 minutter og tag dem ud, når de er let gyldne.
Et godt tip er herefter at lade dine vaniljekranse køle af, inden du putter dem i din kagedåse. På den måde forhindrer du, at de bliver bløde i konsistensen.