
Hjemmekontor: Sådan indretter du dit kontor
Oversigt og artiklen
Et hjemmekontor har for mange ikke været øverst på listen, når rummene i hjemmet skal indrettes, men det er det blevet for mange i 2020.
Et hjemmekontor er dog i særlig grad blevet en nødvendighed, siden COVID-19 pandemien brød ud i marts. I hvert fald når det kommer til de hverv, der er barmhjertige nok til, at man kan arbejde hjemmefra fra sin computer.
Et hjemmekontor vil derfor i et større omfang end nogensinde blive en integreret del af vores hjem. Herunder finder du nogle gode råd til, hvordan du på bedste mulig vis kan indrette til hjemmekontor.

Hvad er formålet med et hjemmekontor?
Et hjemmekontor skal for nogle opfylde et bredt spektrum af behov, som skal opfyldes.
Formålet med et hjemmekontor kan nemlig varierer alt efter, om det skal indrettes til kreative udfoldelser, hvor der er plads til staffeliet og de brede penselstrøg, et drejebord til udformning af lerkereamiske figurer eller blot et skrivebord med tilhørende opbevaringsplads, hvor der er plads til computer og diverse skriveredskaber.
Skal du kunne arbejde koncentreret, er det eventuelt også en god idé at tildele et helt rum til dit kontor, imens det for andre blot er nok med et skrivebord ved ens fællesarealer.
Det er derfor rigtig vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvilke behov dit kontor skal opfylde og om det skal opfylde flere i hustandens behov.

Møbler til dit hjemmekontor
Valg af skrivebord
Når du har gjort dig nogle tanker om, hvilke behov dit hjemmekontor skal opfylde, kan du begynde at reserach, hvilke møbler dit kontor skal indrettes med.
Skal du ud og købe dig et skrivebord, skal du finde ud af, hvor stort skrivebordet skal være og hvor meget opbevaringsplads det skal indeholde.
Det kan også være, at det er rigeligt med en almindelig bordplade, men alt andet lige skal du sørge for, at dit bord er behageligt at sidde og arbejde ved længe ad gangen. Som tommelfingerregel skal ens bord være i albuehøjde, således at dine underarme kan hvilke på bordfladen.
Hvis i er flere i husstanden der skal anvende bordet, vil det være en fordel med et hæve-sænkebord, således at det kan indstilles i en passende højde til hvem end der skal bruge bordet.
Et hæve-sænkebord har også den fordel, at du skiftevist kan sidde ned og stå op, hvilket skåner din ryg fra rygskader ved fysisk inaktivitet.

Valg af kontorstol til kontoret i hjemmet
Det er selvfølgelig rigtig vigtigt, at du skaffer dig et skrivebord til dit hjemmekontor, men næst efter det kommer valg af den rette kontorstol.
Bruger du dit hjemmekontor flere timer om dagen, er det en stor fordel at have ergonomi og ergonomiske siddestillinger i baghovedet, når du skal ud og vælge din kommende kontorstol.
Det er her en fordel, at du anskaffer dig en stol med et ryglæn, som i størst mulig omfang er tilpasset din lænd.
Det er også en fordel, hvis du anskaffer dig en stol på armlæn og et sæde, der kan indstilles efter din siddeposition og vinkel i forhold til dit hofte- og knæled (det er at foretrække med 120 eller 140 grader).
Anskaffer du dig en kontorstol med hjul, så tænk gerne en passende underlag ind i din indretning og overvej gerne, om dit gulv kan holde til hjulene. Har du trægulv, fliser eller klinker, er det en fordel at anskaffe dig en stol med bløde hjul, da hjulene ellers vil ridse dit gulv.
Alternativt kan du anskaffe dig en passende måtte, som du kan placere der hvor du regelmæssigt anvender din stol.
Har du omvendt gulvtæppe på dit kontor, kan du roligt anskaffe dig en kontorstol med hårde hjul.

Valg af computer
Lige så vigtigt, som et skrivebord i passende højde og en kontorstol er for din ryg og krop i øvrigt, lige så vigtig er det, at du placere din skærm rigtigt.
Er dit computer dårligt placeret, kan du få nakkeskader og generelle smerter i din muskulatur i ryg og nakke. Det anbefales her, at din skærn placeres i en læsehøjde på 10 cm under din øjenhøjde samt 50 til 80 cm væk fra dig.
Bruger du en bærbar, kan du overveje at anskaffe dig en stationær, som du kan koble din bærbar til, så skærmen passer bedre i højden.

Praktiske opbevaringsmuligheder i et kontor
Når du har anskaffet dig de nødvendige møbler, kan du begynde at overveje, hvilke opbevaringsmuligheder du har brug for på dit kontor.
Lav her gerne en liste over de ting, som du skal have opbevaret på dit kontor, således at du får en bedre fornemmelse af, hvor meget opbevaringsplads du har brug for. Det findes heldigvis et hav af opbevaringsløsninger, så tænk hellere for meget end for lidt.
Du kan også overveje, om du skal anskaffe dig nogle opslagstavler eller andre tavle-systemer, som du kan tage noter på og skabe overblik.
Er du ikke så meget til at hænge en reel tavle op, kan du alternativt male en hel eller dele af en væg med magnet- eller tavlemaling.