
Sådan får du det optimale ud af dit bryggers
Oversigt og artiklen
Et bryggers er på mange områder et rum, som mange vælger at neglicere, lade være med at forholde sig til eller undlade at investere penge i.
Dette skyldes formentlig, at et bryggers ofte forbindes med et gennemgangsrum, hvor man blot smider sine beskidte sko og hænger sin jakke op, hvorefter man fortsætter videre ind i et af husets andre rum, uden at skænke bryggerset en yderligere tanke.
For nogle er det helt omvendt – her anses bryggerset som værende husets ”maskinrum”, hvis opgave er at byde gæster velkommen, sørge for rent tøj og anden opbevaring til de ting, som man ikke ønsker at opbevare i husets yderligere rum.
Uagtet om du betragter dit bryggers som en vigtig del af dit hjem eller ej, kan dette rum være rigtig svært at indrette, da bryggerser indeholder mange funktioner – vaskeri, opbevaringsrum, sko- og overtøjsrum og udgør måske endda også et værksteds- eller kreativitetsrum.
Det stiller derfor også nogle høje krav til, at alle disse funktioner indtænkes i ens indretning, således at disse ikke ender med at flyde overalt. Herunder finder du nogle forskellige gode råd til, hvordan du på bedst mulig vis indretter og udnytter pladsen i dit bryggers.

Byg et indbygget skab til dit bryggers
Et bryggers er oftest ikke et rum, der fylder alverdens sammenlignet med husets resterende rum.
Ofte prioriteres det nemlig højere, at der er mere plads i hhv. køkken, bad eller stue, hvilket vi jo alle sagtens kan forstå. Det stiller dog alt andet lige nogle logistiske krav til, at bryggersets plads og opbevaringsmuligheder går op i ens højere enhed.

En praktisk løsning – indbygget skabe i bryggers
En praktisk løsning kan her være at få monteret et indbygget skab i bryggerset.
Ikke nok med, at god med skabsplads eliminere muligheden for, at det roder med sko, tøj og div. sager i bryggerset, så får du ligeledes integreret en praktisk løsning, der samtidig får dit bryggers til at synes enkelt, pænt og ryddeligt, når gæster træder ind i dit hjem.
Der findes et hav af forskellige skabsløsninger, men det indbyggede skab kan eventuelt være i form af et gulv til loft skab (typisk kaldet højskabe), eller det kan blot være skabe i hoftehøjde og låger.
Det er sådan set helt op til én selv. Fordelen ved et højskab er dog, at du får langt mere opbevaringsplads, end hvis du alene anskaffer dig nogle skabe i hoftehøjde.
Højskabe åbner ligeledes op for muligheden for at integrere forskellige opbevaringsløsninger, herunder skuffer, knagerækker, hyler mv., og du har på den måde frihed til at kunne opbevare en masse forkellige ting og sager i dit bryggers.
Får du installeret højskabe, kan du ligeledes få monteret et strygebræt på inderlågen, hvilket giver dig mere gulvplads og gør det nemt og overskueligt at stryge dit tøj i dit bryggers, hvor du også også har din vaskemaskine og tørretumbler til at stå.
Du kan alternativt kombinere højskabe med skabe, der passer i højden til dine hårdehvidevarer, hvis det passer bedre ind i dit bryggers.
Hav dog gerne diverse installationer, der hører med til din vaskemaskine og tørretumbler in mente, da dine skabe gerne skulle kunne rumme disse. Det kan nemlig være en rigtig tung proces at få om-installeret disse.
Gem hårdehvidevarer væk med skydelåger
Montér gerne dine skabe med enten almindelige eller skydelåger, fremfor slet ingen låger, da du nemt kan få vaskemaskine, tørrerumbler og eventuelt også fryser ud af syne.
Skydedøre vil deusden være en rigtig fin løsning, hvis dit bryggers ikke rummer så meget gulvplads, idet du herved undgår skabsdøre der åbnes udad.
Sørg for opbevaring til sko og overtøj
Hvis bryggerset ligeledes udgør husets primære entré, er det også en rigtig fin idé, hvis man får inkorporeret noget opbevaring til sko og overtøj i ens bryggers.
På den måde undgår du, at der ligger en masse sko og overtøj og flyder, hvilket samtidig mindsker behovet for støvsugning og rengøring i dit bryggers.
Du kan her få intregreret en løsning i dit reolsystem eller anskaffe dig en fin fritstående skoreol og knagerækker. Det findes heldigvis et hav af forskellige løsninger, der både er pæne og praktiske.

Overvej behovet for siddepladser i bryggers
Overvej også gerne, om der er behov for en bænk eller anden siddeløsning i dit bryggers.
Vi kender det nemlig alle sammen: temperaturen udenfor er faldet og vi skifter over til de lidt mere besværlige binde- eller snørresko. Det vil her gøre processen med at få sko på mere gnidningsfrit, hvis der i bryggerset er en bænk man kan sidde på imens.
Det er desuden en stor fordel, hvis der er børn i hjemmet, da det er langt nemmere at hjælpe børnene med at få sko på, hvis de sidder ned.
Anskaf en gulvmåtte
Idet bryggerst oftest udgør et gennemgangsrum, er det rigtig vigtigt, hvis der er noget praktisk gulv i bryggerset.
Overvej derfor gerne at anskaffe nogle praktiske gulvmåtter, der kan tage imod våde og snavsede sko, uden at dette skal videreføres i hele huset.