
Pebernødder: Hurtig og nem opskrift
Oversigt og artiklen
Pebernødder er fast inventar i småkagedåsen, lige så snart det bliver jul.
Det er ligeledes en fast tradition i mange familier, at familien samles om julebagningen og får bagt diverse småkager. Herunder får du en nem opskrift på sprøde, lækre og velsmagende pebernødder, hvor hele familien kan være med.
Den estimerede tid er cirka 30 minutter, hvilket indebærer både tid til forberedning, formning af pebernødderne og bagetid. Nedenstående opskrift resultere i cirka 100 stk. pebernødder, der kan holde i omtrent 2 uger.

Det skal du bruge:
- 125 gram smør
- 125 gram sukker
- 0,5 dl piskefløde
- 250 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 0,5 tsk kanel
- 0,5 tsk stødt peber
- 0,5 tsk vaniljepulver (valgfrit)
Alt efter, hvad du foretrækker af smag, kan du også vælge at pifte dine pebernødder op med nellike, stjerneanis eller muskatnød.
Det skal du gøre:
- Start med at piske smør og sukker sammen – rør det gerne hurtigt sammen og når det er blevet til én masse, røres piskefløde i.
- Saml herefter de tørre ingredienser i én skål for sig og når disse er blandet godt, rører du de tørrer ingredienser i skålen med de våde.
- Saml herefter dejen indtil den er fast og nem at forme.
- Tril herefter dejen ud i mindre ”pølser”, da det på den måde er nemmere at udstykke ens stykker af pebernødder, som herefter skal formes til runde kugler.
- Når pebernødderne er trillet i passende små runde kugler, lægges de over på en bageplade med bagepapir med lidt afstand imellem.
- Bag herefter pebernødderne ved 175 grader varmluft i forvarmet ovn i 7-11 minutter alt efter, hvilken størrelse du har trillet pebernødderne i. Pebernødderne er færdigbagt, når de får en gylden farve i kanterne.
- Lad pebernødderne køge på en rist inden du ligger dem ned i en dåle eller lignende., da pebernødderne ellers blive bløde.